Projektet omhandler test af sporgasundersøgelser og differenstryk mv., og har følgende delformål:
Undersøgelserne viste, at det ved måling af differenstryk ser ud til at være muligt at forudsige området for udbredelse af sporgas, og at det også kan være med til at udpege døde områder, hvor gassen ikke udbredes i samme grad.
Differenstrykmålerne viste sig også meget anvendelige til at vælge et startflow for sporgassen, idet der sås næsten momentan påvirkning af differenstrykket i de sonder, hvor trykket blev påvirket.
Forudsigelse af tiden til gennembrud af sporgas ved et observationspunkt kan i praksis være meget svær, idet konstruktioner, tracéer mv vil påvirke udbredelsen. Ved nyetablerede gulve med kendt opbygning af et ventilationslag, kan det sandsynligvis være muligt at forudsige tiden for fuld dækning med gas under et terrændæk.
Datagrundlaget er for spinkelt til at konkludere noget endeligt ud fra projektet.
Afrapporteringen for "Sporgas og differenstryk" kan findes på Midtarkiv her:
https://midtarkiv.dk/download/46dcbe9c-2ffc-440e-bc00-3ba423bcb34d
På baggrund af ovenstående blev projektet udvidet med projekt "Sporgasmålinger gennem fundament", der er udarbejdet og afsluttet i efteråret 2022. I fortsættelsen har DGE A/S og MOE A/S samarbejdet om at løse opgaven.
Der er i 2021 og 2022 udført i alt 5 sporgastest til tæthedsprøvning af terrændækket i Testhuset. Ved
alle 5 test er det udnyttet, at der allerede findes 11 permanente differenstrykmålere, der i flere år har
logget differenstrykket hen over terrændækket hvert 10. minut. Ved test 3, 4 og 5, udført i 2022, har
der været fokus på anvendelse af horisontale observationssonder under gulv, udført ude fra gennem
fundament.
• Testene viser alle, at sonder med mulighed for måling af differenstryk kan anvendes til at vurdere
influenszonen for udbredelse af brint ved sporgasundersøgelser, og kan være med til at
udpege områder, hvor gassen ikke udbredes i samme grad.
• Ved alle 5 test har differenstrykmålerne endvidere været anvendt som hjælp til at fastlægge
startflowet for injektionerne, idet der ses momentane trykpåvirkninger i sonder indenfor influenszonen.
• Test 3-5 viser en tendens til, at influenszonen er mindre ved anvendelse af horisontale injektion-
og observationspunkter, fremfor ”traditionelle” vertikale sonden gennem terrændæk.
Dette kan skyldes at gassen injiceres i større dybde under terrændæk, men kan i det aktuelle
tilfælde også skyldes, at gassen er injiceret tættere på fundamenter, der i Testhuset er meget
åbne for gasgennemtrængning.
• Ved alle 5 test ses der udfordringer ved af estimere gennembrudstiden for sporgassen frem til
et givent observationspunkt, eller frem til en given afstand. Dette skyldes inhomogenitet af det
kapillarbrydende lag, ved eksisterende byggeri. Estimat af gennembrudstid og udbredelse af
influenszone vurderes alene at kunne udføres ved nybyggeri eller større renoveringer, hvor
kapillarbydende- eller ventilationslag er ensartet og kendt.
• Ved test 3 er der udført opsamling af data hvert minut. Kurven med trykdata for hvert minut,
giver et detaljeret overblik af injektionen fra start til slut, og lignende målinger vil kunne anvendes
som dokumentation ved fremtidige undersøgelser.
Det vurderes generelt, at differenstrykmålere er et anvendeligt supplement til indsamling af data ved
udførelse af sporgasundersøgelser, hvor der injiceres læksøgningsgas.
Afrapporteringen for "Sporgasundersøgelser gennem fundament" kan findes på Midtarkiv her:
https://midtarkiv.dk/download/f28666d6-6ebf-4247-8f32-0f56a9852aac
til d.