Find andet projekt

Testhus: Kuldepåvirkning ved ventilation under gulv

Region Midtjylland er Lead
  • Testhus: Kuldepåvirkning ved ventilation under gulv
AFSLUTTET

Projektbeskrivelse

Ved indeluftsikring med både passiv- og aktiv balanceret ventilation under terrændæk vil der ofte opstå berettiget bekymring omkring afkøling af brugerens gulve. Afkøling kan medføre gener for brugeren, og kan medføre forøget energiforbrug til opretholdelse af tidligere komfort. Desuden kan der ved visse gulvopbygninger opstå risiko for kondensafsætning i gulvkonstruktionen, hvis ventilationen medfører afkøling til dugpunktet i den aktuelle opbygning. Kondensafsætning kan under de rette forhold medføre skimmelforekomst.

Ved modellering kan kuldepåvirkningen af gulvkonstruktionen simuleres ved opsætning af en numerisk model for varmetransporten gennem gulvkonstruktionen til det ventilerede lag. Hertil laves en række antagelser omkring luftens spredning af kulde samt jordens opvarmning af den gennemførte luft. Der er lavet en undersøgelse af den reelle kuldepåvirkning af betongulve ved ventilation under gulv med kold udeluft i fyringssæsonen

Af forsøget blev det fundet, at gulvkonstruktionen bliver stærkt kuldepåvirket ved balanceret ventilation med kold udeluft, hvorimod gulvtemperaturen ved undertryksventilation ikke påvirkes af udetemperaturen. Derimod blev der ved undertryksventilation fundet en svag opvarmning af gulvoverfladen i perioden.

Ved balanceret ventilation blev det fundet, at overfladetemperaturen faldt til et kritisk niveau, som gav høj risiko for kondensdannelse og risiko for skimmelvækst i det øverste lag af gulvkonstruktionen.

Da undertryksventilationen kan tyde på, at varm og fugtig luft bliver trukket ned i konstruktionen, kan der skabes risiko for skimmeldannelse når luften senere (”dybere”) møder en kold flade.

 

Rapporten kan læses her: https://midtarkiv.dk/download/b87a645a-d40c-4249-9611-21b16133be8b

Projektets formål

Undersøgelser Modellering

Stofgrupper:

Chlorerede Olie

Indsatsområder:

Indeluft

Projekt er:

Afsluttet

Projektperiode:

til d.


Top