Projektets formål: Undersøgelser Metodeudvikling
Projektbeskrivelse
Formålet var, på baggrund af en erfaringsopsamling fra undersøgelser af pesticidpunktkilder, dels at identificere transportvej og forekomst af specifikke pesticider i forskellige dybder i kildeområder. Desuden at afklare om der er generelle styrende processer og faktorer, som kan forklare eventuelle tendenser i datamaterialet, samt at udvikle den eksisterende konceptuelle forståelse af pesticidernes spredningsvej til grundvandet, under punktkilder. Det skal danne grundlag for anbefalinger til opmærksomhedspunkter ved »Den gode pesticidundersøgelse«, som kan føre til troværdige og fremtidssikre risikovurderinger. Projektet er gennemført i tre faser. I 1. fase er velundersøgte lokaliteter fra hele Danmark gennemgået, herunder tre i Region Midtjylland. I fase 2 er 3-5 sager fra hele Danmark udvalgt til dybere behandling og detaljerede beregninger. I 3. fase er en opsamling med afrapportering af, hvilke faktorer der resulterer i øget pesticidtransport, herunder konceptuelle modeller der forklarer transport og gennembrud, samt anbefalinger til opmærksomhedspunkter ved pesticidundersøgelser udarbejdet. Fase 3 er gennemført i 2023.
Projektet er gennemført som et TUP. Rapporten kan hentes på miljøstyrelsens hjemmeside som Miljøprojekt nr. 2251
Stofgrupper: Pesticider
Indsatsområder: Grundvand
Ida Dyrlund Damgaard
iddamg@rm.dk
Region Midtjylland
Magnus Routhe
magnus.laursen@ru.rm.dk
Region Midtjylland