Er brugen af prøveglas til jordprøver nødvendig?

Projektbeskrivelse

Forbruget af prøveglas er stort på regionsundersøgelser, hvor der udføres et stort antal boringer. Typisk udtages der jordprøver i ét prøveglas og én rilsanpose i dybderne 0,2, 0,5 og 1 m u.t. og hver halve meter herunder. Dette betyder, at der f.eks. ved en undersøgelsesboring til 8 m u.t. udtages 17 prøveglas, som lukkes med plastlåg. Jordprøveglas transporteres typisk i køletasker, hvor der er plads til 36 prøveglas pr. køletaske hvilket betyder, at der i en køletaske kan være prøveglas fra 2 boringer til 8 m.

Der afklares i projektet, om det er nødvendigt at udtage prøver på prøveglas eller om man ville kunne nøjes med prøver fra rilsanposer. Der undersøges om der er forskel på analyseresultater for prøver som er udtaget fra samme punkt til glas og rilsanposer, samt at der laves teoretiske beregninger om hvor meget masse der teoretisk kan gå tabt igennem afdampning af flygtige stoffer.

Projektet har vist, at det er muligt at udtage jordprøver og emballagere dem i rilsanposer uden at det påvirker analyseresultaterne ift. resultater fra prøver taget på glas. Dvs. at prøvetagning på glas kunne spares væk uden at det vil gå over kvaliteten af resultaterne. Projektet viste også, at inhomogeniteten af selve jordprøven (hvor på sneglen er den taget) påvirker forskelle i resultater fra jordprøver i et væsentlig højere grad end emballagering.

Der anbefales, at proceduren til prøvetagning ændres således, at jordprøver kun emballageres i rilsanposer og derefter kun de prøver som skal analyseres ompakkes på glas på laboratoriet. Dermed vil man kunne spare en væsentlig affaldsfraktion i form af jordpøver i glas som bliver destrureret.

Der anbefales yderligere at lave yderliger undersøgelser af den observerede inhomogenitet ved prøvetagning af jordprøver og hvordan man kan håndtere denne.

Afrapporteringen ligger i MidtArkiv