Find andet projekt

Anvendelse af droneteknologi

Region Midtjylland er Lead
  • Anvendelse af droneteknologi
Igangværende

Projektbeskrivelse

 

Team Digital Udvikling og Team Råstoffer har igangsat et pilotprojekt omhandlende implementering og anvendelse af droneteknologi i forbindelse med efterbehandling og tilsyn i råstofgraveområder.

Pilotprojektet består af tre hovedaktiviteter:

1) Opbygning af den nødvendige viden på området gennem uddannelse/kursus, lovgivning, anskaffelse af rette materiel (hardware som software), der kan understøtte opgaven.

2) Der igangsættes tre delopgaver, der skal klarlægge hvordan droneteknologi kan give en ønsket værdi inden for disse områder.

- Tilsynsopgaven

Der føres jævnligt fysisk tilsyn med råstofindvinding i aktive råstofgrave. Herunder bl.a. om afstandskrav og skråningshældninger overholdes. Råstofgraves arealer dækker ofte store arealer på flere ha. Tilsyn i gravene føres på nuværende tidspunkt til fods, hvilket er ret tidskrævende. Ligeledes er der i enkelte råstofgrave områder, hvor det ikke er muligt at føre tilsyn grundet risiko for skred ved bla. gravefronten. 

Ved brug af droneteknologi kan der dannes en fotogrammetrisk præcis 3D-model, som kan danne overblik og grundlag for tilsynets vurdering af, om vilkår til afstandskrav og skråningshældninger overholdes, uden tilsynet behøver tage hele turen rundt i råstofgraven til fods, samt tage unødig risiko. Med dronen vil det være muligt at lave præcise målinger af gravefronterne, som ikke altid er mulige at færdes tæt på.  

- Efterbehandlingsopgaven:

Når råstofindvindingen afsluttes i en råstofgrav, skal graven efterbehandles jf. vilkår stillet i tilladelsen. Efterbehandlingsplanerne er en plan for, hvordan gravearealet fysisk skal fremstå efter, at råstofindvindingen er ophørt. Her er vilkår for skråningshældninger mv. fastat. 

Ved brug af droneteknologi kan der dannes en fotogrammetrisk præcis 3D-model, der kan danne overblik og grundlag for, om den efterbehandlede råstofgrav reelt lever op til efterbehandlingsplanen. Her tænkes specifikt på terrænhældninger, afstand til skel, beskyttet natur, fortidsminder, drikkevandsboringer, bygninger, veje mm.

- Ressourceopgørelsen:

Dronen vil ligeledes kunne hjælpe sagsbehandler med at beregne restmængder i graven. Og ligeledes hvis den anvendes med rette interval kunne hjælpe til beregning af modtaget jordmængder i graven (§52). 

3) Pilotprojektet evalueres sommeren 2026.

Projektets formål

Metodeudvikling Teknologiudvikling

Stofgrupper:

Ikke relevant

Indsatsområder:

Råstoffer

Projekt er:

Igangværende

Projektperiode:

til d.


Top